Mindre karaktergab mellem fri- og folkeskoler

Det er den private Interskolen i Århus, der topper instituttet Dicars ranglistning af afgangsprøvekarakterne fra 2003. Men den bliver fulgt af to folkeskoler i Dragør og Søllerød. Karaktergabet mellem de to skoleformer blev mindre sidste år.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det private Dicar analyserer de karaktergennemsnit, Undervisningsministeriet siden marts sidste år har offentliggjort på sin hjemmeside. Afgangsprøvekarakterernefra sommeren 2003 er netop blevet offentliggjort. Der er større karakterspredning i mellem de frie grundskoler og de offentlige folkeskoler, men som gennemsnit har de private skoler haft et højere karaktergennemsnit ved de fire afgangsprøver, hvor karaktererne er blevet offentliggjort. Som gennemsnit på tværs af skoler og fag lå de private skoler i 2000 på karakteren 8,15, i 2001 på 8,21, i 2002 på 8,16 og sidste år på 8,15. I de offentlige folkeskoler har gennemsnittet tre år i træk ligget på 8,04.